Krøller er en verden helt for sig selv. De findes i alle afskygninger og det kan være en svær verden at navigere især hvis man er i tvivl om hvorvidt man har krøller eller ej.
Mange har faktisk krøller uden at være klar over det, og som frisør er det min opgave at hjælpe dig med at opnå det bedste hår du kan, både ud fra din naturlige struktur og de ønsker du har – men før jeg kan gøre det skal vi afklare hvad for et hår du har…
En ting man som man ofte kan opleve når man har krøller men ikke er klar over at det, kan man føle at håret kruser, bliver stort, er svært at styre eller bare er komplet uregerligt og træls.
Hvis det er noget du oplever er en af de første ting du kan gøre for at afklare det, er at kigge på dit hår i våd tilstand – og når jeg mener i våd tilstand så mener jeg nyvasket hår, inden du har rørt det på nogen måde med en børste eller et håndklæde! Brug dine hænder til at kramme vandet ud af håret og evt “frisere” det med fingrene, gerne mens du står med hovedet ned af i badet – hvis du kan se krøller, altså runde bløde krøller ikke bare knæk og kinks, så har du krøller i en eller anden form!!!
Nu skal du så bare lære at bruge dem!!
Gid det var så nemt, ikk??
Nej, desværre er der lidt mere i det, krøller kommer som sagt i mange forskellige udforminger, og ofte tror man at man har en løsere krøltegning end man reelt har, men i takt med at ens hår plejes op og bliver sundere og stærkere vil man ofte opleve at håret krøller mere end man troede.
I kommende artikler vil jeg gå lidt mere i dybden med hvordan man bedst får fornøjelse af sine krøller, og hvad man selv kan gøre derhjemme for at hjælpe dem på vej.
Men indtil videre kan du herunder se et billede der indikerer lidt om hvad for forskellige krølletyper der findes – billedet linker videre til den originale engelske artikel på Curlyhair.com.